Forside Sitemap  
    AKTUELLE TILBUD Download Katalog AT-anvisninger Firmaprofil Historie Job Kontakt Kundeportal     Login
Produkter

Kranservice

Sikkerheden på Deres virksomhed

Arbejdstilsynet lovbefaler at løfte- og anhugningsgrej testes og kontrolleres af sagkyndige mindst en gang årligt. MAX FODGAARD A/S garanterer at denne kontrol udføres ansvarligt og professionelt. Vi tester Deres løftegrej i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 - om anvendelse af tekniske hjælpemidler §8 og §14 samt Arbejdsmiljølovens §45.
 

Serviceaftale

Med en serviceaftale hos MAX FODGAARD A/S er De sikker på, at fristen for det årlige eftersyn ikke overskrides.

Aftalen indebærer, at vi forpligter os til at kontakte Dem hvert år omkring årsdagen for tidligere års eftersyn, for at aftale tid for nyt eftersyn. En fordel for Dem, fordi De slipper for selv at skulle huske på, hvornår Deres løftegrej skal serviceres og testes og så gør det vor planlægning nemmere og reducerer kørselsomkostningerne.
 

Eftersyn og test af løftegrej

Eftersyn og test af løftegrej kræver stor erfaring. MAX FODGAARD A/S har mere end 35 års erfaring med test og eftersyn, hvilket giver sikkerhed for en korrekt vurdering af skader og betydningen af slid, således at udskiftning eller kassation kun sker, når det er nødvendigt for sikkerheden.

Eftersynet afsluttes med, at alt godkendt løftegrej forsynes med belastningsskilte og der udleveres et certifikat på testen, som kan bruges som dokumentation over for Arbejdstilsynet og andre tilsynsførende myndigheder.
 

Landsdækkende service

MAX FODGAARD A/S er landsdækkende på serviceområdet idet vi har dygtige montører og servicebiler stationeret i Nord- Midt- Vest- og Sydjylland, Fyn og Sjælland, så for at reducere Deres spildtid, tilbyder vi test hos Dem eller på den arbejdsplads, hvor løftegrejet befinder sig.

Ud over vore servicebiler har vi også reparationsværksted i Hvidovre og Skanderborg, hvor erfarne montører foretager eftersyn og reparationer af løftegrej. Alle vores montører er certificeret i ht. Kran Fabrikant Forening Danmark´s standard.

Vore servicevogne er altid udstyret med et større reservedelslager, og derfor sker udskiftning og mindre reparationer som regel i forbindelse med servicen, så løfteudstyret er klar til brug igen umiddelbart efter servicebesøget.
 

Det profesionelle bagland

Det professionelle bagland er dels baseret på et fast og mangeårigt samarbejde med en kreds af anerkendte, internationale leverandører, dels på en stor, akkumuleret specialviden omkring vore produkter. Vort kvalitetsstyringssystem sikrer et højt og ensartet kvalitetsniveau. Dette gælder ikke alene de tekniske produkter, men også vort sagsbehandlings- og arkiveringssystem, der kan spore og identificere allerede leverede produkter med tekniske specifikationer, leveringsprocedurer o.s.v.
 

Til toppen
 
Sjælland Tel.: 70 26 17 00 Jylland Tel.: 86 52 15 77
Sydholmen 10
2650 Hvidovre
Fax:
E-mail
70 26 31 10
max@fodgaard.dk
Niels Bohrs Vej 33, Stilling
8660 Skanderborg
Fax:
E-mail
86 52 17 37
max@fodgaard-skb.dk