Rockersæt

Specialsæt til arbejde på parcelhuse og industribygninger med skrå tage – især beregnet til tømrere, tagdækkere, skorstensfejere, brandfolk, tagrensere og tagmalere.

Sådan bruges rockersættet

Linen kastes henover taget og fastgøres til et ankerpunkt på hver sin side af bygningen, som begge kan modstå 12 kN.

Brugeren skal være iført sele med forankring på brystet. Begge Rockere monteres på linen – men i hver sin retning. Begge Rockere forbindes til selens fastgørelsespunkt på brystet. Brugeren kan nu via stige kravle op på taget, og er nu sikret mod nedstyrtning ved arbejde på hver side af taget.

Rockersættet er ideelt til arbejde på tagryggen, hvor man ønsker en stabil arbejdsstilling, så hænderne er fri til andre opgaver.