Anvendelse af faldsikring

Ulykker forårsaget af fald er blandt de farligste på arbejdsmarkedet, og det er arbejdsgiverens ansvar, at der under arbejdets udførelse er anvendt korrekt forebyggelse mod fald, fx ved opsætning af rækværk samt brug af lift eller personligt faldsikringsudstyr. Det personlige faldsikringsudstyr må anvendes til kortvarige opgaver, hvor arbejdet ikke på anden vis kan udføres forsvarligt, og der skelnes mellem 3 hovedtyper indrettet til at:

  1. Hindre personer i at falde
  2. Sikre arbejdsstillingen i højden så fald begrænses
  3. Opfange faldende personer

Faldsikringssystemer

En korrekt løsning inden for faldsikring omfatter et valg af produkt og en stillingtagen til følgende:

  • A.    Ankerpunkt
  • B.    Forbindelsen mellem anker og person
  • C.    Seletøj på person
  • D.    Redning
  • E.    Undervisning