Produktkatalog

Strømtilførsel

En kran eller en elektrisk talje er intet, hvis den ikke får strøm. Hos os finder du både almindelige strømskinner, samt bevægelig strømtilførsel, så der også er noget til netop dit behov.

 

Hvilken strømtilførsel egner sig bedst?

Det er vigtigt at vælge den rette strømtilførsel til dine kraner, conveyors, lagersystemer og diverse løfteudstyr for at sikre, at det fungerer fejlfrit og sikkert i mange år. Vi tilbyder et bredt udvalg af systemer og komponenter indenfor strømtilførsel. Uanset hvilken type strømtilførsel din anlæg har brug for, kan du være ret sikker på at finde
den rette løsning her. Vi tilbyder professionel rådgivning til at hjælpe med at vælge den bedste løsning. Om behovet er hængekabler i C-profiler, kabeltromler eller åbne eller lukkede strømskinnesystemer, er det i de fleste tilfælde muligt at finde en rigtig god løsning.

Læs også om faldsikring

Når vi taler om strømtilførsel, er det altafgørende at prioritere sikkerheden. Faldsikring, der handler om at beskytte mod overbelastning og kortslutning, spiller en afgørende rolle i denne sammenhæng.

Faldsikringsanordninger træder i kraft, når strømmen overstiger det normale niveau. De afbryder straks strømmen, hvilket ikke kun beskytter vores apparater, men også forhindrer potentiel brandfare.

For at skabe en pålidelig elektrisk infrastruktur er det essentielt at implementere faldsikringsmetoder som sikringer og automatiske afbrydere. Dette styrker sikkerheden i strømtilførselssystemer, men skaber også en direkte forbindelse mellem strømtilførsel og beskyttelse.

Læs mere om faldsikring her.

Hængekabler

Hængekabler i C-profiler er traditionelt anvendt på krananlæg, og er en stabil og kvalitativ løsning til prisen. Det er endvidere nemt at montere og nemt at reparere ved havari. Vi lagerfører de feste komponenter som indgår, så vi kan hurtigt levere et anlæg klar til brug. C-profilerne kan fastgøres i en stålkonstruktion, i en væg eller i et loft, og kan belastes op til 100kg kabler per meter. Skal anlægget være i rustfrit stål, haves også disse komponenter på lager, og er der behov for kurver, kan vi valse skinnerne til de ønskede kurvemål.

Lukkede strømskinner

Lukkede strømskinner anvendes bredt i industrien, på krananlæg, maskinanlæg, betonværker, conveyor- lagersystemer. Strømskinner er velegnede ved meget lange og hurtige maskinkørsler, kurvekørsel, kontinuerlig drift. De lukkede strømskinner kan opnå tætningsklasse IP44, så de er yderst driftssikre i selv ret fugtigt og/eller støvet miljø. En væsentlig fordel er endvidere at kobberbanerne, som er ledere i strømskinnerne, leveres ubrudte i anlæggets fulde længde. Derved undgås små stødpåvirkninger hver gang en strømaftager passerer en samling. Det er en kæmpe fordel som forlænger levetiden på anlægget betydeligt.

Åbne strømskinner

Åbne strømskinner anvendes ligeledes bredt i de nævnte industrier. Der skelnes mellem multipolede systemer og enkeltpolede systemer. De lukkede strømskinner er et eksempel på multipolede systemer, og kan rumme op til 7 poler i skinnen. Åbne multipolede systemer kan rumme op til 10 poler i strømskinnen, med mulighed for digitale signaler og flere samtidige forsyninger. Der skelnes endvidere også mellem kontinuerlige, ubrudte strømskinner og brudte. Brudte skinner kan have montage- og reparationsmæssige fordele. Åbne enkeltpolede systemer kan dimensioneres til meget høje spændinger op til 1000V og strømstyrker op til 2200A. Lederne kan, efter behov, vælges i flere materialetyper som kobber, alu-kobber, rustfrit stål, alu-rustfrit stål m.m. Er kravene meget høje omgivelsestemperaturer, kan der dimensioneres til -30°C til +130°C.

Kabeltromler

Kabeltromler kan være fjederkabeltromler eller motorkabeltromler. Kabeltromler anvendes offshore, i maskiner og på krananlæg og tilpasses de specifikationer og ønsker der måtte være. Der er tale om en bred serie af kabeltromler med kapacitet op til 30A og 600V, materialer i galvaniseret, aluminium, rustfrit stål eller epoxy coated, og beskyttelsesklasse op til IP66. Fjederkabeltromlerne er nemme at montere og nemme i brug. Levetiden på fjedrene kan være op til 100.000 cyklusser.

Hvad siger vores kunder?

Tusind tak – Flot arbejde!!! Der skal lyde en stor tak til alle hos Max Fodgaard i Danmark, som har været med til at løse vores opgave. Tak fra Dresden!

— BAUHAUS AG ✅✅✅✅✅ 

Er du i tvivl om hvilken strømskinne eller -tilførsel, du skal vælge? Så kontakt endelig en af vores medarbejdere, som vil gøre sit bedste for at hjælpe dig på rette vej.

Spørgsmål til tavleforsyning, for-sikring, belastning mv. Skal rettes til elinstallatøren.