Produktkatalog

Kraner & taljer – køb en kran her

Hos os får du 75 års erfaring indenfor kraner og løfteløsninger i hele landet. Derfor er du sikret en leverandør med lang erfaring, der kommer dig til gode. Køb din nye kran hos Max Fodgaard.

Køb en ny kran: Kraner til enhver opgave

Uanset om om din kranopgave er stor eller lille, har vi en tilsvarende stor eller lille kran, som passer perfekt til formålet. Vi kan for eksempel hjælpe med en ny svingkran, krananlæg eller en traverskran. Vælg blot den type af kran du søger. Er du i tvivl om hvilken krantype du skal vælge, så kontakt endelig vores dygtige medarbejdere, som hjælper dig i mål, med den løsning som passer bedst til din situation.

Udover at sælge og montere kraner, tilbyder vi også servicering af kraner og alle former for løftegrej.

Tag kontakt til Max Fodgaard, hvis der må er behov for et lovpligtigt eftersyn af din kran.

Hør mere om mulighederne for at købe løftegrej til en ny kran hos Max Fodgaard.

Detaljeret program inden for kraner og krananlæg

Vores kranprogram er detaljeret og omfatter bl.a. traverskransøjlesvingkranervægsvingkraner, kranskinner, strømtilførsel og radiostyringer – med andre ord har vi et kæmpe sortiment af kraner, og vi er derfor sikre på, at du kan finde den løftekran eller det kranudstyr, der passer til din arbejdsplads.

Vi fører flere forskellige brands af kraner og krananlæg. I vores udvalg finder du blandt andet: Stahl, Kito og Neuhaus

  • Traverskran

Traverskranen består af mindst to langsgående baner og en bjælke på tværs. Det er især større hal- og værkstedskraner der betegnes som traverskraner.

En Traverskran har typisk motordrev og arbejder i alle tre retninger. Side-side, frem-tilbage og op-ned.

Fordele ved en Traverskran?

  • Optager ikke plads på gulvet (ofte monteret som loftkran)
  • Giver krandækning ud i alle hjørner

Hvor bruges en Traverskran?

Traverskraner  bruges til at flytte (især større) emner og i områder hvor man har brug for at kranen kan komme ud i alle hjørner og som ikke skal optage pladsen på gulvet.
Kranen kan derfor være monteret i tagkonstruktionen, men er tit lagt på de søjler, som bærer eks. bygningstaget. Traverskranen kan også være sat på søjler, hvis ikke bygningen kan bære vægten fra kranen.

Max Fodgaard Traverskran Stahl enkeltdrager underkoerende

  • Automatiske kraner

Den automatiske kran er også en Traverskran, men den automatiske kran kører, som navnet indikerer, enten semi- eller helt fuldautomatisk ved hjælp af computerstyring.
Kranen har derfor et bestemt mønster/arbejdsområde, hvor den semi- eller fuldautomatisk kan håndterer forskellige typer materialer ved hjælp af et gribeværktøj eller åg.

Fordele ved en automatisk kran?

  • Hvis man har større kontinuerlige opgaver, der kan automatiseres og hvor der ikke er brug for bemandet drift, vil en automatisk kran være et godt valg?

Hvor bruges en automatisk kran?

Den automatiske kran bruges oftest når der er brug for fortsat ubemandet drift i større arbejdsområder. Eksempelvis i anlæg til fjernvarme, affaldshåndtering og andre større produktioner.

Max Fodgaard automatisk kran

  • Portalkraner

En portalkran  står oftest på gulvet og danner, som navnet indikerer en portal.

Kranen kan være stationær eller være sat på hjul, så den er mobil og kan flyttes rundt til hvor emnerne skal løftes. Portalkranen kan også være monteret med den ene side på gulvet og den anden i væggen (semiportal).

Fordele ved en portalkran?

  • Den mobile portalkran kan flyttes rundt og er ikke begrænset til et sted.
  • Den kan nemt skilles ad og pakkes væk og tages frem igen, når der er brug for den.

Hvor bruges en portalkran?

En portalkran bruges oftest til montageopgaver og ved vedligehold af pumper, ventiler o.l.

  • Søjlesvingkraner til konkurrencedygtige priser

En søjlesvingkran er, som navnet indikerer, en kran der er bygget op på en søjle. Kranen er monteret i gulvet og svinger omkring kranens lodrette søjleakse. Arbejdsområdet er derfor i en cirkel på 270°, men kan også fås til at køre hele vejen omkring kranen. Kontakt og hør mere om, hvilken pris, vi kan tilbyde dig på en ny søjlesvingkran.

Fordele ved en søjlesvingkran?

  • Hvis man har et (mindre?) område, hvor der tit skal løftes (ofte tungere) emner, er en søjlesvingkran et godt valg?
  • Hvor det ikke er muligt at hænge en kran i bygningens konstruktion.

Hvor bruges en søjlesvingkran?

En søjlesvingkran bruges oftest i mindre arbejdsceller i nærhed af et arbejdsbord

KITO Little John søjlesvingkran med aluminiumsudligger

  • Vægsvingkraner

Når en svingarm er monteret på en væg, kaldes dette også en vægsvingkran. Oftest bliver vægsvingkraner betjent manuelt. Hvis der er behov for en længere udliggerarm, eller hvis der er behov for at løfte tungere byrder, kan det være nødvendig at få en elektrisk funktion.

Fordele ved en vægsvingkran?

  • Man undgår at have en søjle stående på gulvet, som nogle gange kan være i vejen. Man skal dog sikre sig, at væggen kan holde til påvirkningerne fra kranen.

Hvor bruges en vægsvingkran?

En vægsvingkran bruges oftest i bygninger med solid konstruktion. Ligesom søjlesvingkranen bruges den til at løfte emner, fra eksempelvis en palle, op på et arbejdsbord.

Max Fodgaard Geselle vægsvingkran

  • Letkransystemer (skubtravers)

Letkransystemet kan enten hænges ned fra bygningskonstruktionen eller ned fra søjler, som er monteret i gulvet.

Fordele ved letkransystemer?

  • Nemt betjening
  • Oftest ingen søjler, da disse vil stå i vejen for det daglige arbejde
  • Let montering
  • Lav indbygningshøjde og standard komponenter
  • Der skal oftest ikke laves yderlige fundamenter

Hvor bruges letkransystemer?

De mindre letkransystemer kan eksempelvis bruges til at flytte emner til og fra et arbejdsbord, maskiner mv.

Derudover bruges som vedligeholdelseskraner henover en pumpe, en ventil, en rørsamling o.l. som skal kunne skiftes nemt på alle tider af døgnet, hvor andre løftemuligheder vanskeligt kan komme til.

Max Fodgaard mand arbejder med letkran

  • Vakuumløftere

Vakuumløftere (også kaldet snabelløftere, støvsugerløftere eller slangeløftere), flytter og holder fast i emnet ved hjælp af en sugekop og undertryk.

Fordele ved en vakuumløftere?

  • Vakuumløftere er ideelle til at løfte sække eller kasser, og hvor der skal foretages mange gentagende flyt. Ved at bruge en vakuumløfter i disse situationer, vil det også skåne brugerens krop.

Hvor bruges vakuumløftere?

Vakuumløftere bruges oftest i lagerlokaler til pakning eller flytning af kasser. Den kan også bruges til stabling af sække eller andet monotont arbejde, hvor hjælp til håndtering er påkrævet.

Max Fodgaard vakuumløfter

  • Værkstedskraner

Værkstedskraner er mindre kraner, der oftest bruges, som navnet indikerer, i værksteder. Kranen bruges til montering og fjernelse af motorer og til lastning og flytning af paller mv.

Fordele ved en værkstedskran?

  • Kranen er mobil og kan let komme rundt
  • Kranen er foldbar og giver derfor en pladsbesparende opbevaring

Max Fodgaard værkstedskran hwk-kl-s


Hvad siger vores kunder?

Tusind tak – Flot arbejde!!! Der skal lyde en stor tak til alle hos Max Fodgaard i Danmark, som har været med til at løse vores opgave. Tak fra Dresden!

— BAUHAUS AG ✅✅✅✅✅ 

Tilbehør til kraner

  • Løbekatte

En løbekat er monteret med hjul, så den kan køre på en bjælke, profil eller en skinne. En løbekat bliver oftest monteret sammen med en talje.

Løbekatten sørger for den horisontale bevægelse. Hvor taljen sørger for den vertikale bevægelse.

Max Fodgaard KITO Skubløbekat -type-TSP

  • Taljer

En talje gør løft og træk af tunge emner muligt ved hjælp af gearing. Ofte sidder taljen i en løbekat.

Taljen sørger for den vertikale bevægelse, hvor løbekatten sørger for den horisontale bevægelse.

Den mest simple talje er den manuelle talje. Men der er også El-taljer, herunder El-kædetaljer og El-wiretaljer, samt Luftkædetaljer.

  • Kranskinner

En taljebane elle en monokranbane omtales ofte som en kranskinne, men er blot et C-profil, et H-profil eller et I-profil som sættes sammen til en kranbane.

  • Strømtilførelse til elektriske kraner

Strøm er altafgørende til en elektrisk kran eller til den elektriske talje.

Strømtilførelsen kan laves på flere måder. Der er generelt to måder at få strøm til en elektrisk kran og talje:

  • Bevægelige strømtilførsel

Denne type strømfremføring består oftest af et c-profil med kabelvogne hvori der er monteret et flad- eller et rundkabel.

Fordele ved bevægelig strømtilførsel?

Hvis der skal bruges mange ledere til strømforsyningen og styringen, kan man med fordel benytte den bevægelige strømtilførsel.

Max Fodgaard strømtilførsel normaf bevægelig

  • Strømskinne

En strømskinne består af et hus med op til 7 blotlagte kobberledere (link).

Fordele ved strømskinne? (i forhold til bevægelig tilførsel)

Skal strømmen transporteres over længere afstande er det en god idé at benytte en strømskinne, da den strømførende aftagervogn kan bevæges i hele længden.

Max Fodgaard AKAPP Strømskinne

  • Radiostyring

Radiostyring kan bruges til det meste elektriske udstyr og kan have mange fordele på kraner

Man kan sige at radiostyring er fjernbetjeningen til kraner og andre elektriske løfteværktøjer. Radiostyring er også ideel til automation.

Radiostyring findes både med knapper og joysticks, samt knap til nødstop. Rækkevidden er op til 100 meter og giver mulighed for at operere løfteværktøjet over længere afstande.

Max Fodgaard radiostyring

Hvilken kran og kranudstyr skal jeg vælge?

Valget af kran afhænger meget af den opgave der skal løses.

  • Hvor stor er den byrde der skal løftes?
  • Hvor ofte skal der løftes?
  • Hvordan er indretningen det sted kranen skal være?

Eksempler på valg af kran og udstyr

Små men hyppige løft af eksempelvis kasser og sække mv. kan tale for en vakuumløfter.

Hvis kranen skal være mobil og bruges til at arbejde med motorer, flytning af paller mv., og have en pladsbesparende opbevaring, kan en værkstedskran være på tale.

Hvis der derimod skal løftes lidt større emner, kan en svingkran og/eller en traverskran være på tale.

Kontakt vores eksperter som står klar til at rådgive dig og give et godt tilbud.

Hvad koster kraner og løfteudstyr?

Ligesom valget af kran afhænger af den opgave der skal løses, så afhænger prisen på en kran også af dette. Hvor meget skal der løftes, hvilken styring og skal det være en manuel- eller el-talje?

Kraner og kranudstyr af god kvalitet

Hos Max Fodgaard forhandles udelukkende kvalitetskraner og kranudstyr fra de bedste producenter – bl.a. KITO og STAHL Crane Systems. Dette kombineret med over 75 års erfaring inden for området, gør virksomheden til en professionel og seriøs samarbejdspartner, når der skal indlemmes nyt maskinel og udstyr i firmaet. Det store og detaljerede produktkatalog omfatter alt inden for både store og små kraner, taljer og andet løfteudstyr med en bæreevne fra 60 kg og op til hele 160.000 kg, og der er derfor tale om et særdeles bredt sortiment.

Serviceaftale på kraner og løfteudstyr

Vil man være sikker på at have effektivt og sikkert maskinel og udstyr i det lange løb, anbefales det at indgå en serviceaftale, hvor kraner og løfteudstyr testes og kontrolleres af eksperter. Det er derfor en god idé, allerede når der investeres i nye produkter, at aftale serviceeftersyn eller en decideret aftale, så man hele tiden er sikret effektivitet og funktionalitet. Du kan læse mere om Kranservice her.

Hør mere om vores priser og service kraner og løftegrej

Vi har tre afdelinger, der dækker hele landet, så du hurtigt kan få serviceret din kran og kranudstyr på Fyn, Sjælland og i Jylland.