Løftegrej og løfteudstyr

Løftegrej og løfteudstyr anvendes overalt i dansk industri, kranbranchen, transportbranchen og entreprenørbranchen ja faktisk alle steder hvor større eller mindre byrder skal løftes sikkert fra et sted til et andet.

Hvad er løftegrej?

Benævnelsen løftegrej dækker over alt hvad der anvendes mellem kran, talje og byrde.

Det kan være løfteåg, løftetænger, løftesakse, sjækler, rundsling, båndstropper, kædesling, løftemagneter, wirestropper, vakuumløftere, pladekløer, løftebeslag og øjebolte.

Løftegrej benævnes også ofte som anhugningsgrej.

Hos Fodgaard sælger vi kun løftegrej af den bedste kvalitet

Max Fodgaard leverer et meget bredt sortiment af løftegrej og alle vores produkter udvælges nøje fra producenter der leverer dokumenteret høj kvalitet, ligesom vores udvalgte produkter af kraner og taljer, og løftegrej der fuldt ud lever op til gældende normer og standarder.

Max Fodgaards valg af leverandører er baseret på mere end 70 år i branchen.

Hvordan vælger jeg det rette løftegrej?

Valget af det rigtige løftegrej afhænger selvfølgelig af det emne der skal løftes og vægten af det emne der skal løftes. Her er det vigtigt. at man har alle oplysninger og kender eventuelle krav og muligheder for håndtering af emnet før man kan definere valget af det helt rigtige løftegrej. Er du i tvivl om dit valg af det helt rigtige løftegrej, så henvend dig trygt til Max Fodgaard A/S for at få den rigtige vejledning.

Hvad skal jeg være særligt opmærksom på, når jeg vælger løftegrej?

Selvfølgelig er vægten af en byrde der skal løftes en vigtig faktor for korrekt valg af løftegrej, men lige så vigtigt er selve materialet, overfladen, formen/størrelse, tyngdepunkt, eventuelle anhugningspunkter, antallet af anhugningspunkter, temperatur, varme eller specielle vejrforhold, kulde, skarpe kanter, og om emnet skal løftes eller vendes på en bestemt måde.

Der kan også ofte være tale om ømfindtlige emner med former eller overflader der skal tages højde for, for ikke at beskadige emnet, men samtidigt ikke beskadige eller overbelaste løftegrejet.

Max Fodgaard har medarbejdere med rigtigt mange års erfaring der sikrer dig rådgivning om valget af det rigtige og sikre løftegrej.