Båndstropper fra Max Fodgaard

Båndstropper, der også ofte kaldes løftebånd, er fremstillet af højkvalitetsgarn af polyester kunststoffibre, der er vævet til bånd i forskellige bredder og tykkelser alt efter ønsket løftekapacitet.

Båndstroppen fremstilles så af dette vævede bånd i den ønskede længde og der syes øjer i begge ender, der forstærkes med beskyttelse. Denne beskyttelse er også fremstillet af polyester, men kan også være fremstillet af læder. Båndstropper kan også leveres med fastmonterede løfteringe/triangler af stål.

Båndstropper fra 500 kg og opefter er fremstillet af to sammensyede lag af det vævede bånd. Båndsling er fremstillet af samme vævede bånd, men så syet endeløst sammen så de i princippet kan anvendes som rundsling.

Tråden der anvendes til syning af båndstropper, og til montering af mærkelabel, skal også være af samme materiale, som selve båndstroppen.

Mest anvendte materiale til båndstropper er polyester, men båndtropper kan også leveres i polypropylen.

Max Fodgaard A/S kan levere båndstropper med en WLL fra 250 kg til 50.000kg.

Båndstropper er fremstillet og mærket i henhold til maskindirektivet – EU-Norm – EN1492-1.

Hvad bruges båndstropper til?

Båndstropper anvendes til mange forskellige løfteopgaver af mange forskellige emner og materialer. Båndstropper er specielt velegnet til emner der ikke må beskadiges, og hvor stor løftekapacitet ønskes samtidigt med en lav egenvægt og let håndtering af løftegrejet.

I forhold til rundsling, udmærker båndstropper sig ved, at have en bredere anlægsflade, og på denne måde ofte beskytte det emne der løftes bedre.

Båndstropper anvendes ofte til bundter af byggematerialer, og profiler og andet der ikke må beskadiges.

Båndstropper anvendes ofte under en byrde og så med begge øjer anhugget i krankrog, eller snøret omkring materialet, for at holde sammen på byrden, og så med det ene øje i krankrogen.

Båndstropper anvendes meget i industrien, transportbranchen, bygge og anlæg. Og også til løft af sejlbåde, motorbåde, tanke og tårne m.m.

Hvordan bruges båndstropper?

Båndstropper anvendes som direkte løftegrej som forbindelse mellem en byrde/et anhugningspunkt som eksempelvis en sjækel og så krankrogen, og som U-formet løftegrej til anhugning under en last, og så med begge øjer anhugget i krankrogen. I U-form under lasten ofte med to båndstropper for at sikre balancen på lasten. Båndstropper anvendes også ofte snøret rundt om en last, og så med det en øje i krankrog, og her også ofte ved anvendelse af 2 båndstropper ved løft af lange emner og bundter af materialer for at sikre en god balance af byrden, og for at sikre at byrden på denne måde fastholdes og ikke glider ud af båndstropperne under løftet.

Alt efter hvad der skal løftes, kan der jo vælges forskellig løftekapacitet(WLL) og længde på båndstrop. Her er det vigtigt at løfteopgaven defineres både med hensyn til byrdens vægt, antal løftepunkter, tyngdepunkt, selve anhugningen og de hældningsvinkler der er tænkt anvendt ved anhugningen.

Båndstropper er sårbare over for friktion, skarpe kanter og ru overflader, og det er meget vigtigt, at der også tages højde for eventuelle skarpe kanter og ru oveflader i anhugningspunkterne.

Båndstropper fremstillet af polyester må anvendes mellem -40 og +100 grader, og båndstropper fremstillet af polypropylen må anvendes mellem -40 og +80 grader.

Der findes et større udvalg af forskellige former for beskyttelse af båndstropper mod skarpe kanter, og her henvises til vores brugermanual nedenfor, eller henvend dem til en af vores dygtige medarbejdere for en kompetent vejledning.

Længden på et båndstrop angives i effektiv længde(øje-øje). Oplys altid effektiv længde ved bestilling.

Se aktuel mærkelabel på båndstroppen for oplysninger om længden.

Forholdet mellem diameter/tykkelse (d) på båndstroppen og kantradius (r) på det der anhugges i skal der tages specielle hensyn til. Som udgangspunkt regnes en kant for skarp hvis kantradius (r) er mindre end godstykkelsen (d) på en båndstrop under belastning. Denne definition for hvornår en kant anses for skarp i forbindelse med anvendelse af løftegrej, gælder i øvrigt alle former for løftegrej.

Hvilken slags båndstropper skal jeg vælge?

Valget af typen af båndstrop afhænger af den aktuelle byrde/last der skal løftes.

Til langt de fleste løfteopgaver anvendes helt almindelige båndstropper med et syet og forstærket øje i hver ende. WLL/løftekapacitet/bæreevne og længde afhænger af den aktuelle opgave, og her er belastningsskema for det korrekte valg af båndstrop til en given opgave. Er du i tvivl og korrekt valg af båndstrop, så kontakt en af Max Fodgaard A/S kompetente medarbejdere med mange års erfaring.

Hvis det ønskes kan båndstropper også leveres med isyede løfteringe/triangler, og i forskellige bredder og bæreevner

Hvornår skal båndstropper benyttes?

Båndstropper kan med fordel benyttes fremfor rundsling, kæder og stålwire hvis der ønskes en bred anlægsflade på det emne der skal løftes, og samtidigt er båndstropper lette og fleksible at arbejde med selv med stor bæreevne.