SpanSet NoCut® og Secutex

Kantbeskyttelse til rundsling, løftebånd og kæder

Max Fodgaard A/S kan levere et bredt udvalg af forskellige former for beskyttelse fra Secutex og SpanSet.

Secutex er fremstillet af Polyuretan-Elastomer og er specielt skærefast og slidstærkt. Dette meget robuste materiale beskytter løftebånd og rundsling effektivt mod skarpe kanter og ru overflader.

Secutex leverer beskyttelsestyper til emner med ru overflade og til ekstremt skarpe kanter.

Ved anvendelse af en Secutex beskyttelsesslange kan løftebåndet eller rundslinget bevæge sig frit om emnet uden at blive beskadiget.

Vi lagerfører POWERFLEX der beskytter godt mod blandt andet ru kanter som beton og lignende, mod fremmedlegemer men ikke deciderede skarpe kanter.

Derudover kan de øvrige typer fra SECUTEX- og SpanSet-programmet leveres fra fabrik.

Kan leveres i ønskede færdige længder, og løftebånd og rundsling kan også leveres komplet med forskellige beskyttelsestyper påmonteret eller påstøbt direkte.

Hvis der ønskes en mere flexibel løsning kan vi også levere en beskyttelse der hedder NoCut®.

NoCut® er fremstillet af HMPE fibre og vævet på en speciel måde, der giver en meget høj beskyttelse mod skarpe kanter.

  • NoCut® kan leveres som slange i længde efter ønske der så blot kan monteres uden på et rundsling eller løftebånd
  • NoCut® kan også leveres som en beskyttelse med fastgørelsesstropper, og kan monteres uden på et rundsling eller løftebånd. Her også i længde efter ønske
  • NoCut® kan også leveres monteret direkte på selve rundslinget under produktion.