Produktkatalog

Kategorier

Nissens Cooling Solutions A/S udvider med et avanceret traversanlæg med 4 STAHL kraner

 

Hos Nissens Cooling Solutions A/S I Horsens har vi, Max Fodgaard A/S haft gang I et meget spændende projekt.

 

I samarbejde med VP-stål har vi leveret og monteret et stort traversanlæg i en tom hal på 4 uger.

 

Nissens Cooling Solutions a/s er en produktionsvirksomhed med mere end 100 års erfaring og historie. De er en af markedets førende producenter af kølerløsninger til bl.a. Vindmølleindustrien.

Nissens Cooling Solutions a/s udvider deres produktion af kølere til system moduler til vindmøller og dertil skal de bruge to nye montage stationer. Dertil har vi har leveret og monteret et krananlæg tegnet af vores ingeniør. Kran anlægget består af 2 stk. 8 tons kraner og 2 stk. 1,6 tons kraner med radiostyring.

 

En hel speciel løsning med forbikørsel af kraner

Det specielle ved dette traversanlæg er, at de to 8 tons travers skal køre i de øvre skinner og de to 1,6 tons travers skal køre i skinnerne under. Dertil er der en speciel PLC styret laserkollisionssikring, som altid kender kranernes position, hvilket sikrer at kranerne ikke kan køre sammen.
Skal man alligevel køre en øvre og en nedre kran forbi hinanden, er der på radiostyringen en ’’forbikørselsknap’’ som skal aktiveres. Når den aktiveres giver kranen et lydsignal og man vil, dermed manuelt kunne lave en sikker og overvåget forbi kørsel.

Traversanlæg

Montering af traversanlæg

Vi begyndte i den tomme hal med at måle ud, hvor alle søjlerne til traversanlægget skulle stå. Samtidig blev taljerne samlet og monteret af vores montører, og dermed gjort klar til at den første travers kunne komme op.

I uge 2 blev der monteret en port i væggen og derefter kunne vi montere det sidste stykke kranbane. Der blev monteret Akapp strømskinne langs den øvre og nedre kranbane. Hvilket er nødvendigt for at få maksimal løftehøjde på kranerne i de nederste kranbaner.

 

 

Derefter lavede Nissens Cooling Solutions a/s Elektriker strømtilslutning dertil, og når der er strøm på alle 4 kraner, kan de køres ind, med elektrisk endestop. (Mølleswitche) Og aftastere på bjælken, så kranerne stopper inden de banker imod det fysiske endestop.

Til sidst monteres styring og sensorer til Kollisionssikring. Som efterfølgende bliver kørt ind og finjusteret af vores leverandør og gode samarbejdspartner KT Automation, som nu er en del af Bravida.

Kranerne testes inden brug

I den sidste uge inden aflevering af krananlægget, skal kranerne prøvebelastningstestes. For at teste kranerne leverede vi nogle prøvebyrder på 2000kg og 10.000kg. Det er vigtigt at kranerne testes med 125% af deres WLL (Working Load Limit).

 

Derudover testes det, at de øverste og nederste kranbaner kan køre forbi hinanden og at alt virker upåklageligt. Derudover får montørerne finjusteret det sidste og testet elektronisk endestop.

Ved afleveringen af krananlægget, gennemgår vores serviceleder Peter styringen af kranerne, med dem som anvender dem i det daglige.

I videoen ses en forbi kørsel af to kraner, der lyder en høj lyd, så man kan lave en sikker og overvåget forbi kørsel.

 


Hvornår skal man bruge en traverskran?

Man kan med fordel bruge en traverskran, hvis man kan sige ja til nedenstående:

  • Har du tunge emner der skal løftes?
  • Er der pladsmangel i produktionsområdet?

En traverskran bruger ingen plads i produktionsområdet, som eksempelvis en gaffeltruck eller en søjlesvingkran ofte gør. Desuden vil især gaffeltrucken være begrænset af sin størrelse ift. bærevne i modsætning til traverkraner, der som regel er monteret i en omliggende konstruktion.

Hvilken traverskran skal jeg vælge?

Som udgangspunkt vil vi tage ud at se på opgaven på stedet, hvor traverskranen skal monteres. På den måde kan vi sammen med brugeren/kunden beskrive fordelene ved de forskelige krantyper og vise hvor evt. begrænsninger er, når én type foretrækkes frem for en anden.

I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at komme ud at se montagestedet. Enten fordi hallen slet ikke er bygget endnu eller adgangsforholdene er så begrænset, at en gennemgang på stedet vil være umulig. Så kan man i stedet bede om at få udleveret tegninger af montageområdet.

På denne måde kan vi rådgive på næsten samme måde som at være på stedet, så brugeren kan være tryg ved, at vi altid rådgiver til den korrekte løsning.

Kan Max Fodgaard A/S hjælpe dig med en speciel kranløsning?

Vil du vide mere om traversanlæg? Læs med her

Har du brug for hjælp eller mangler du rådgivning inden for kraner, så kontakt vores eksperter her:

Kontakt kran eksperter